»Uro, vold og misbrug«: Udgifter til at holde ro og orden blandt ukrainere i København vokser med millioner af kroner

Københavnerne tager i dag imod nogle helt andre flygtninge fra Ukraine end tidligere, og med dem følger nye udfordringer og flere udgifter. Sådan lyder beskeden fra den ansvarlige borgmester og den forvaltning, der i Københavns Kommune løser opgaven med at finde midlertidig bolig til de flere tusinde fordrevne ukrainere, der siden russernes angreb på Ukraine for godt tre år siden har fundet vej til byen. Lige nu huser kommunen omkring 2.800 ukrainere i midlertidige boliger i alt fra et tidligere vandrerhjem, tidligere ældreboliger og tidligere kontorlokaler til pavilloner og sågar også et helt hotel med 120 værelser. Men et stigende antal nyankomne ukrainerne kommer nu til byen med problemer med alt lige fra misbrug til demens, som tidligere ankomne ikke havde i samme omfang. Det fremgår af en orientering fra forvaltningen til politikerne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: » … en stigende andel af nyvisiterede til København kommer med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer. Det sætter stadigt højere krav til personalets håndtering af forskellige funktionsnedsættelser, men også håndtering af blandt andet uro, vold og misbrug.« Helt konkret betyder det ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), at forvaltningen må bruge stadigt flere vagter for at sikre ro og orden. Således brugte kommunen 2,8 millioner kroner i 2023 på vagter, sidste år var det 7,7 millioner kroner, i år er forventningen den samme, men borgmesteren kan sagtens forestille sig, at disse udgifter vil stige yderligere. »Det overrasker mig ikke, at vi bruger flere midler på vagter, og hvis tilstrømningen fortsætter, og der kommer flere ukrainere med de her udfordringer, så vil det ikke komme bag på mig, hvis udgifterne til vagterne stiger yderligere,« siger han. Smidt ud Indtil videre har kommunen været nødt til at smide 33 ukrainere ud fra midlertidig indkvartering, fordi de på den ene eller anden måde har været så voldelige, farlige eller udadreagerende, at de ikke har kunnet bo der. Ifølge borgmesteren er det »ikke et voldsomt tal«, men som han siger, så »skal der meget til for helt at blive udsat fra midlertidig indkvartering«. Udfordringerne betyder, at kommunen har valgt at lave to steder med indkvartering om til såkaldt særlig indkvartering på henholdsvis Lygten og Refshalevej. Formålet er at »huse de allermest udsatte og sårbare beboere med psykiske og sociale udfordringer, ofte i kombination«. »Disse beboere har ofte svært ved at bebo de normale indkvarteringssteder, for eksempel på grund af udadreagerende adfærd,« fremgår det. Over 300 millioner kroner Københavns Kommune skal huse og dermed også integrere omkring 11 procent af alle fordrevne ukrainere, der har ophold i Danmark efter ukrainer-særloven. Det betyder, at der lige nu er omkring 2.800 ukrainere indkvarteret midlertidigt, og i forbindelse med særloven er i alt 5.248 fordrevne ukrainere blevet visiteret til bolig i København. Den opgave kostede sidste år kommunen godt 303 millioner kroner, hvoraf cirka 95 millioner kroner blev refunderet af staten. Særligt indkvartering giver ifølge Jens-Kristian Lütken udfordringer, og lige nu lyder den umiddelbare vurdering, at kommunen for alvor vil mangle boliger engang i det nye år. 31 i almen bolig Borgmesteren forstår da heller ikke, hvorfor København skal huse så mange af ukrainerne, når det er så svært at finde boliger på landets dyreste leje- og ejeboligmarked, som de kan betale. Priserne er så høje, at de ikke har råd til at forlade deres midlertidige boliger, og indtil videre er det i år kun lykkedes kommunen selv at anvise 31 ukrainere til 14 almene boliger. »Vi er den by med allermest kamp om kvadratmeterne,« siger han og beskriver, hvordan kommunen flere gange har henvendt sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet for at gøre opmærksom på udfordringerne. »Det er temmelig vanvittigt at leje hotelværelser, når der i andre dele af landet er rigeligt med tomme boliger,« mener han. Blandt andet efterlyser kommunen, at staten hjælper til med opgaven ved at stille statslige boliger til rådighed. I vinter oplyste udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til kommunen, at han ville undersøge »med relevante myndigheder, om staten råder over bygninger i hovedstadsområdet, som eventuelt vil kunne bruges til at indkvartere fordrevne fra Ukraine, og som vil kunne udlejes til Københavns Kommune«. Ifølge Jens-Kristian Lütken venter kommunen stadig på svar. https://www.berlingske.dk/metropol/uro-vold-og-misbrug-udgifter-til-at-holde-ro-og-orden-blandt-ukrainere-i